Gå til hovedindhold
  • Nyhederarrow-right-1
  • Spar Nord Fonden uddeler flere penge til foreninger i Odense og på det øvrige Fyn

Spar Nord Fonden uddeler flere penge til foreninger i Odense og på det øvrige Fyn

7535 Holstebro · Nyhedsrummet · 20X10

I 2024 kan Spar Nord fejre 200-års jubilæum. Det fejrer Spar Nord Fonden, der er bankens største aktionær, med uddeling af en ekstra pulje penge til lokale foreninger i Odense-området og på resten af Fyn samt øvrige dele af landet, hvor banken driver forretning. Alle foreninger kan nemt og hurtigt ansøge om 10.000 kroner, og der er ansøgningsfrist 12. maj.  

I 200 år har Spar Nord drevet forretning og engageret sig i lokalmiljøer rundt omkring i Danmark. Dét skal fejres, og derfor sætter Spar Nord Fonden, som er bankens største aktionær, nu en ekstra pulje penge på højkant. Puljen består af syv millioner kroner, som inden sommerferien skal uddeles til lokale fællesskaber i blandt andet Odense-området og på det øvrige Fyn.  

– Alle foreninger – store som små, nye som gamle – med et gyldigt CVR-nummer har mulighed for at ansøge om 10.000 kroner. Og processen er både nem og enkel. På www.sparnordfonden.dk/jubilaeumspulje/ kan foreninger udfylde og indsende en kort beskrivelse af de initiativer, de søger støtte til. Mere kræver det ikke, fortæller Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.  

Den lokale Spar Nord Bank overrækker på vegne af Spar Nord Fonden 10.000 kroner til 20 foreninger i deres område. Det samme gør sig gældende i alle 35 områder i hele landet, hvor banken er til stede.  

Lokale fællesskaber og sammenhængskraft 
I tråd med Spar Nords lokale engagement og drivkraft gennem 200 år er Spar Nord Fondens jubilæumspulje på syv millioner kroner netop tiltænkt de mange forskellige foreninger i alle afkroge af Danmark, som uge efter uge danner grundlag for meningsfulde og mangfoldige fællesskaber.  

I både banken og fonden lægges der vægt på at støtte initiativer, som hver eneste uge samler mennesker om fælles interesser og værdier. Derfor glæder begge parter sig også over muligheden for at folde de mange mulige initiativer ud med en ekstra pose penge i bagagen.  

Sådan får du besked 
Når ansøgningsfristen er nået den 12. maj, behandler Spar Nord Fonden ansøgningerne. De udvalgte foreninger kontaktes herefter direkte og offentliggøres i midten af juni. Overrækkelsen af donationerne vil ske i bedste jubilæumsstil arrangeret af den lokale Spar Nord Bank. 

Du kan ansøge om jubilæumsmidlerne her.

Publiceret d.
8. april 2024