Gå til hovedindhold

Spar Nord Fonden donerer 29.895 kroner til SLZ

SLZ - Støvring LanZone modtager, på vegne af Spar Nord Fonden, økonomisk støtte til renovering og modernisering af bestående lokaler i Støvring, så unge og voksne kan prøve kræfter med programmering og computerspil.

5203 Støvring · Nyhedsrummet · Lanzone

SLZ er beliggende i Støvring og tilbyder unge og voksne muligheden for at udforske computere, hvad angår deres opbygning og softwareinstallationer. Hertil afholder foreningen hovedsageligt klubaften hver onsdag, hvor fokus er rettet mod computerspil og programmering. Derudover afholdes der 3 offentlige LAN-fester årligt.

Donationen på 29.895 kroner fra Spar Nord Fonden skal gå til renovering og modernisering af lokaler samt nyt inventar til den almennyttige forening, SLZ.

- For os som lokalforankret bank er det vigtigt at støtte op om kultur- og foreningslivet i Støvring og omegn. Derfor er vi meget stolte over, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne bidrage med økonomisk støtte til renovering og modernisering af nye lokaler til Støvring LanZone, så unge og voksne tilbydes et endnu bedre samlingspunkt fyldt med værdifulde aktiviteter, fortæller Lisa Kjær, direktør i Spar Nord Støvring.

Renoveringen af foreningens slidte lokaler vil bidrage med at tiltrække flere unge og voksne, der har hang til spil, elektronik og programmering. De moderniserede klublokaler vil således give et større fællesskab, da det giver bedre vilkår for sociale samlinger og et sted at trives i, fremfor de nuværende nedslidte lokaler.

Lokalerne vil blive renoveret med frivillig arbejdskraft. Støvring LanZone afholder fra den 20.-23. oktober arrangementet EfterårsLan 2022, hvor der vil være LAN party med gigabit internetforbindelse og fede præmier til turneringer i CS:GO, Fornite og Rocket League.  

Publiceret d.
18. oktober 2022