Gå til hovedindhold

Spar Nord fejrer Anette Jessens 25-års jubilæum

6634 Skagen · Nyhedsrummet · Navnehistorie

Anette Jessen, kunderådgiver i Spar Nord Skagen, kan d. 1. november 2023 fejre et flot 25-års jubilæum i banken. Her vil hun blive fejret i godt selskab med sine kolleger.

Med 39 års erfaring inden for den finansielle verden har Anette Jessen haft en flot karriere, hvorfor hun nu også kan fejre et velfortjent 25-års jubilæum i hele byens bank.

En karriere der startede efter en færdiggjort elevuddannelse i Handelsbanken i Skagen, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig som investerings- og privatkunderådgiver i henholdsvis Danske Bank i Hjørring og Spar Nord Frederikshavn og Skagen.

- Jeg elsker kontakten og samarbejdet med mine kunder og kolleger i banken. Det gør mig altid meget glad, når jeg kan være med til at finde løsninger for kunderne. I Spar Nord har jeg erhvervet mig mange værdifulde kompetencer, både personligt og fagligt, hvilket jeg sætter stor pris på, fortæller Anette Jessen.

Privat bor Anette i Skagen med sin mand Per, og de har sammen 3 voksne børn samt 2 børnebørn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, badminton, cykelture og motion.

Anette Jessen bliver fejret d. 1. november 2023, hvor hun officielt har været i banken i 25 år. Hele Spar Nord ønsker hende stort tillykke med det flotte jubilæum.

Publiceret d.
12. oktober 2023