Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
Spar Nord deltog i årets byfest i Støvring
Hvert år i august fyldes Støvring Bytorv samt Jernbanegade med fest, gode tilbud og sjove aktiviteter for hele familien - og i år med deltagelse af Spar Nord.

Sidste weekend i august summede Støvring af energi, mennesker og spændende aktiviteter for hele familien. Byfesten var over byen, og byrum blev forvandlet til hyggelige oaser.
Spar Nord Støvring deltog også aktivt i byens aktiviteter. De havde stillet en pavillon op, hvor byens borgere kunne komme og skyde måger. Derudover havde de lavet en ‘gæt et ordsprog’ - konkurrence med gode gevinster til tre heldige vindere.
- Støvring Byfest er en fantastisk begivenhed for Støvring, som udmunder i en masse folk på gaden, hvor man rigtig kan mærke byens puls. Vi ønsker selvfølgelig at bakke op om et lokalt tiltag som dette og vise vores tilstedeværelse som en lokal bank, fortæller Kundechef i Spar Nord Støvring Lars Riber-Bruun og fortsætter:
-Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik talt med mange - både kunder og ikke kunder. Det var en rigtig god oplevelse, og vi skal med garanti med til næste år.
Støvring byfest blev afholdt i perioden torsdag den 27. august til lørdag den 29. august 2019.