Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Amager opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Amager opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Amager opruster med ny privatrådgiver
Murat Topuz (33) er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Amager. Her skal han fremover medvirke til at sikre bankens kunder alsidig og kompetent rådgivning.

Spar Nord Amager har ansat Murat Topuz som ny privatrådgiver, der med sine 4,5 års erfaring inden for den finansielle verden skal indgå i et stærkt team af rådgivere, hvor gode kundeoplevelser og kompetent rådgivning er i højsædet.
Murat kommer fra en stilling som privatrådgiver i Nordea, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med rådgivning af kunder inden for pension, bolig, skat, kredit og investering. Det er således en kvalificeret og fagligt stærk profil, som Spar Nord Amager får med ombord.
- Jeg ser frem til at skabe gode relationer med mine kunder gennem nærværende rådgivning og ligeledes etablere langvarige forretninger, som bidrager positivt til afdelingen. Samtidig glæder jeg mig til at blive en del af et fantastisk team her på Amager, fortæller Murat Topuz.
Privat bor Murat i Glostrup med sin kone og deres barn på 3 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på fodbold, løb og styrketræning. Hertil bruger han også meget af sin tid med familien, hvor der til tider bliver rejst en del.
Murat Topuz tiltrådte stillingen pr. 1. juni 2023 i Spar Nord Amager. Han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1737 eller på mail mut@sparnord.dk.