Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
- Nyheder
- Skal Spar Nord Fonden støtte din lokale forening? (17)
Skal Spar Nord Fonden støtte din lokale forening?

Et velfungerende foreningsliv er grundstenen i vores lokalsamfund og base for fællesskab, trivsel og aktiv fritid for både små og store. Derfor støtter Spar Nord Fonden årligt det lokale foreningsliv med en lang række kontante donationer.
En ekstra pose penge
Spar Nord Fonden øremærker en ekstra pulje på i alt 10 x 10.000 kroner, som kan ansøges af kultur- og foreningslivet i Horsens området.
Bemærk venligst
Tidsfrist for ansøgning er 10. november 2021. Ansøgning skal indsendes via en speciel skabelon på event.sparnord.dk/horsens.
Mangler din forening 10.000 kroner til at igangsætte et projekt eller foretage et større indkøb? Så er det nu, I skal søge om en af de ekstraordinære donationer.
Vurdering og bedømmelse af de indkomne ansøgninger sker i en dommerkomite bestående af:
- Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune,
- Henning H. Jensen, udviklingsdirektør, JOBINPLACE A/S,
- Tommy Poulsen, sportsjournalist, Horsens Folkeblad,
- Annette Poulsen, næstformand Spar Nord Bankråd Horsens
- Jannik Haahr Antonsen, formand Spar Nord Bankråd Horsens
Og jeg er vært - både når dommerkomiteen skal på arbejde, og når de 10 x 10.000 kroner senere skal overrækkes til en række foreninger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.