Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Sammenhold i højeste gear: Støtte til Gribskov Motocross

9583 Helsinge · Nyhedsrummet · Motorcross (1).png

Spar Nord Helsinge har, på vegne af Spar Nord Fonden, overrakt en donation på 25.000 kroner til Gribskov Motocross.

Den lokale klub, Gribskov Motocross, har netop modtaget en donation på 25.000 kroner fra Spar Nord Fonden, overrakt af Spar Nord Helsinge.

Donationen er blevet brugt til at afholde en vinteraktivitetsdag for klubbens 36 unge medlemmer – et socialt arrangement, der har haft til formål at styrke sammenholdet i de måneder, hvor motocrossbanen er lukket.

Klubben, som er en del af Gribskov Ungdomsskole, har i over 50 år fungeret som et fristed for unge med passion for fart, mekanik og fællesskab. Her lærer de ikke kun at køre og skrue på maskinerne, men også at tage ansvar i et trygt og rummeligt miljø.

- Vi er meget glade for den generøse donation fra Spar Nord Fonden, som har givet os mulighed for at samle vores unge til en helt særlig vinterdag fyldt med fællesskab og glæde – det betyder enormt meget for sammenholdet i klubben, udtaler Nadia Verlin, formand for Gribskov Motocross Støtteforening.

- Det er fantastisk at opleve den gejst og glæde hos de unge og de mange frivillige, både på maskinerne og i værkstedet. Jeg er stolt over, at vi som lokalbank kan støtte de mange foreninger og fællesskaber, der skaber så stærke oplevelser, udtaler Mimi Boed, afdelingsdirektør i Spar Nord Helsinge.

Med stærke resultater fra forskellige mesterskaber er det tydeligt, at klubben også formår at kombinere det sociale med sportslige ambitioner.

Gribskov Motocross takker for støtten, som har været med til at give klubbens unge et meningsfuldt og sjovt afbræk i vintermånederne – og endnu mere motivation til at vende stærkt tilbage, når sæsonen starter igen.

Publiceret d.
24. juni 2025