Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

10. september 2021
Herning

Rind Rideklub får nye ponyer

Der var liv og glade hestedage, da Rene Villadsen og Michael Nielsen fra Spar Nord Herning kom forbi Rind Rideklub med en donation på 25.000 kroner fra Spar Nord Fonden, der skal gå til nye ponyer til den lille hyggelige rideklub i Lind.

3702 Herning · Nyhedsrum 1470X830px · Lokal Nyhed · Rind Rideklub

Sygdom og skader blandt ponyer i Rind Rideklub har gjort, at de har været nødsaget til at tage afsked med tre styk. Og med manglende indtægter ved undervisning og stævner, grundet Corona, har klubben ikke haft mulighed for at købe nye ponyer.

Spar Nord Fonden er heldigvis kommet rideklubben til undsætning med en donation på 25.000 til nye ponyer, der skal være med til at fremtidssikre klubben og opfylde mange børns drøm om at gå til ridning.

- Det er meget glædeligt, at vi kan være med til at støtte rideklubben og hjælpe dem på fode igen efter en hård tid, så de kan fortsætte med at skabe glæde og gode oplevelser for ridelystne børn såvel som voksne, fortæller kundechef, erhverv Michael Nielsen på vegne af Spar Nord Fonden, der selv er aktiv rytter på højt niveau.

Rene og Michael var forbi rideklubben i de naturskønne omgivelser før sommerferien for at uddele donationen.