Gå til hovedindhold

Personlig bankrådgivning til hele vennekredsen

7278 Hillerød · Nyhedsrummet · Kundecase

For snart tre år siden var Maria Pichard og Kenneth Pichard på udkig efter en bank, som kunne hjælpe dem med at omlægge deres boliglån for at få mere luft i økonomien. De er mere end tilfredse med valget af Spar Nord Hillerød, og de er ikke blege for at anbefale banken til deres venner og familie.

I sommeren 2021 gik Maria og Kenneth ind på findbank.dk for at finde ud af, om de kunne spare penge ved at vælge en anden bank. De indtastede oplysninger om deres daværende boliglån og fik på den måde præsenteret tre banker, som kunne tilbyde dem at omlægge boliglånet, og her gik de videre med Spar Nord.

- Vores boliglån blev matchet op med tre banker, og her kom Anders fra Spar Nord med det bedste bud, som passede til vores økonomi, behov og ønsker. Vi blev præsenteret for en besparelse på intet mindre end 9.000 kr. om året, og det gav os luft i økonomien, fortæller Maria og Kenneth.

Efter konvertering af boliglånet har parret også haft gavn af personlig kunderådgivning hos Anders Thybo Olesen, som blandt andet har hjulpet dem med at finansiere køb af to nye biler.

- I dag har vi et bedre overblik over vores samlede økonomi, og det giver os anledning til at anbefale andre at få kigget økonomien efter i sømmene. Det er nemt at sammenligne bankernes lånemuligheder, men den personlige rådgivning er i øvrigt helt uden sammenligning den bedste, vi har oplevet, siger parret.

Maria og Kenneth har henvist intet mindre end fem familier i vennekredsen, og det er blevet til hele 13 nye Spar Nord-kunder i alt. Det betyder rigtig meget for kunderådgiver Anders Thybo Olesen fra Spar Nord Hillerød, som føler sig motiveret ved at få den form for anerkendelse.

- Jeg gør selvfølgelig mit bedste for at hjælpe hver eneste gang, jeg møder en ny kunde. Det føles bare som om, at der er lidt ekstra på spil for at leve op til forventningerne, når Maria og Kenneth har anbefalet mig personligt og sendt dem i min retning, siger Anders Thybo Olesen.

Publiceret d.
26. marts 2024