Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Opera i det fri modtager donation på 18.000 kr.

I en gestus af kulturel støtte og samfundsengagement har Spar Nord Brønderslev, agerende på vegne af Spar Nord Fonden, annonceret en donation på 18.000 kroner til det velkendte arrangement Opera i det fri.

6429 Brønderslev · Nyhedsrummet · Opera I Det Fri (1)

Lørdag d. 19. august klokken 13.30 bliver der afholdt opera i det fri i Rhododendronparken i Brønderslev. Til dette års opera får de lokale samt tilrejsende gæster fornøjelsen af fem sangere og en pianist, der skal opføre Frans Lehárs udødelige klassiker Den Glade Enke.

Det velkendte arrangement er arrangeret af Borger9700 med støtte fra Brønderslev Kommune og i samarbejde med Aalborg Operafestival. Hertil har Spar Nord Fonden til stor glæde for arrangørerne bevilliget en donation på 18.000 kroner, som Spar Nord Brønderslev overrækker.

- Det er en stor glæde for os som lokalbank, at vi på vegne af Fonden kan tilbyde økonomisk støtte til lokale arrangementer som denne koncert. Det er sådanne tiltag, der er med til at samle lokalbefolkning samt mennesker fra nær og fjern, og hertil sætte vores lokalsamfund endnu mere på landkortet, fortæller Annette Drivsholm, direktør for Spar Nord Brønderslev.

Kom og vær med til en forrygende eftermiddag, hvor de skønneste toner igen i år vil lyde over Brønderslevs unikke kendemærke. Koncerten bliver afholdt lørdag d. 19. august klokken 13.30 i Rhododendronparken i Brønderslev.

Publiceret d.
17. august 2023