Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

27. september 2021
Odense

Ny privatrådgiver i Spar Nord Odense

Spar Nord Odense udvider sit team med Søren Godskesen (37) som ny privatrådgiver. Med sig har han 11 års erfaring fra den finansielle verden.

3776 Odense · Nyhedsrummet 1470X830px · Nye Medarbejdere Søren

Med mere end 11 års erfaring fra den finansielle verden tiltræder Søren Godskesen nu stillingen som privatrådgiver i Spar Nord Odense. Her skal han i samarbejde med sine kolleger sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning.

Søren har i sin karriere været 11 år i Danske Bank som henholdsvis privatrådgiver og souschef. De seneste fire år har han bevæget sig uden for den finansielle sektor, hvor han først har bestridt stillingen som direktør i Middelfart Boldklub, og har nu en deltidsstilling som sportschef, som Søren vil varetage sideløbende med sit job i Spar Nord Odense.

Søren glæder sig nu til at træde ind i den finansielle verden igen og ser i stillingen særligt frem til at kombinere relationer, netværk og rådgivning af alle typer af kunder.

- Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling i Spar Nord Odense, være en del af en moderne bank samt levere kundeoplevelser på højeste niveau, fortæller han.

Privat bor Søren i Odense med sin kæreste Mette, hendes to store børn og deres lille hund Karla. Når fritiden ikke tilbringes i familiens skød, bruges størstedelen af timerne i Middelfart Boldklub og på sin store hobby, fodbold.

Søren Godskesen er tiltrådt stillingen 23. august 2021. Han er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Han kan kontaktes på tlf. 6312 5498 eller sgo@sparnord.dk.