5. april 2019
Holbæk

Ny erhvervsrådgiver i Spar Nord Holbæk

Marko Pavlenic (32) er pr. 1. marts tiltrådt som ny erhvervsrådgiver i Spar Nord Holbæk. Med sig har han 13 års erfaring inden for den finansielle verden, senest hos Jyske Bank og Danske Bank.

Marko Pavlenic.png

Spar Nord Holbæk har ansat Marko Pavlenic som ny erhvervsrådgiver, hvor han med sine mange års erfaring fra den finansielle verden, i samarbejde med sine 8 kolleger i erhvervsafdelingen, skal sikre bankens erhvervskunder alsidig og kompetent rådgivning.     

Marko Pavlenic kommer fra en stilling som bankrådgiver hos Danske Bank, hvor han var ansat i godt et år. Forinden da arbejdede Marko Pavlenic som erhvervsrådgiver hos Jyske Bank. Han kan derfor bidrage med en bredviden inden for finansielle løsninger til Spar Nord Holbæks erhvervskunder.

Med sig har han en bankuddannelse, som han har suppleret med blandt anden en HD i regnskab og økonomistyring. I jobbet som erhvervsrådgiver ser Marko det som sin fornemmeste opgave, at spille sine kunder og deres interessenter gode, så de kan nå deres mål på en nem og effektiv måde. I sin nye stilling ser han særligt frem til øget medbestemmelse og indflydelse, fortæller Marko Pavlenic:

- Jeg trives bedst, når jeg har frihed til at bruge min sunde fornuft og derved har mulighed for at være handlekraftig overfor kunderne. Denne mulighed har jeg ved Spar Nord Holbæk, og det er en arbejdsgang, der passer godt til mig, og som helt sikkert gavner både kunder og banken.

Privat bor Marko Pavlenic i Jægerspris med sin hustru Eluise. Sammen har de en datter på 1 år. Fritiden bruges blandt andet på veteranbiler og mountainbike.

Marko Pavlenic er tiltrådt som erhvervsrådgiver for Spar Nord Holbæk fra marts.