Gå til hovedindhold
  • Nyhederarrow-right-1
  • Mere end 150 personer kiggede forbi til åbningsreception og Knæk Cancer-indsamling i Spar Nord Helsinge

Mere end 150 personer kiggede forbi til åbningsreception og Knæk Cancer-indsamling i Spar Nord Helsinge 

Der var god stemning og stærkt fremmøde, da Spar Nord Helsinge den 26. oktober inviterede lokalbefolkningen indenfor til åbningsreception og Knæk Cancer-indsamling. Tilsammen lykkedes det at samle 10.000 kr. sammen til det gode formål.  

6817 Helsinge · Nyhedsrummet · Knæk Cancer

Torsdag var en festdag i den nyetablerede bank i Helsinge, der havde inviteret indenfor i de nye lokaler. Både voksne og børn lagde vejen forbi banken, hvor der i løbet af dagen foregik flere sjove aktiviteter og konkurrencer, ligesom der også var mulighed for at støtte op om Knæk Cancers gode formål.  

Takket være de omkring 150 mennesker, der kiggede forbi åbningsreceptionen, lykkedes det at samle hele 10.000 kr. sammen til Knæk Cancer.  

- På vegne af hele holdet bag Spar Nord Helsinge vil jeg gerne udtrykke stor taknemmelighed for den varme velkomst, vi fik af lokalområdet. Vi havde set frem mod den store åbningsfejring i lang tid, og dagen gik over al forventning. Det var fantastisk at møde byen i vores nye lokaler og endnu mere fantastisk at kunne sende 10.000 kr. afsted til Knæk Cancer, fortæller Mimi Boed, afdelingsdirektør i Spar Nord Helsinge.  

Ud over den store Knæk Cancer-indsamling bød dagen på stenmaling for de mindste, spændende konkurrencer og grillpølser fra Kødsnedkeren.  

Spar Nord Helsinge er at finde ved VP Arkaden 22, 3200 Helsinge, og har åbent alle hverdage fra 10-16. 

Publiceret d.
3. november 2023