Gå til hovedindhold

Kyndig formuerådgivning til gavn for hele familien

6818 Køge · Nyhedsrummet · Kundetestimonial

For to år siden skiftede ægteparret Marianne og Søren Fink-Jakobsen til Spar Nord Køge Bugt, hvor de hos Private Banking-rådgiver Sanne Wiese endelig har fundet den ønskede sparring og formuerådgivning, som de har ledt efter.

Det er egentlig ikke raketvidenskab for Marianne og Søren. Alligevel er de tidligere blevet skuffet over den rådgivning, de har modtaget af bankinstitutter omkring formuepleje og investeringer, hvor tilgængelighed og hurtig respons har stor betydning for dem.

- Vi har ikke oplevet andre steder, at vi i samme grad har fået et helhedsperspektiv på vores økonomi ud fra vores principper. Vi har givet Private Banking-rådgiver Sanne Wiese et godt indblik i vores aktiver og er også gået hende lidt på klingen i forhold til, hvorfor vi skulle skifte til Spar Nord. Hun har virkelig lyttet til vores ønsker, og vi har oplevet, at der er hurtig respons og opfølgning på processer, hvor vi tidligere har følt, at vi selv skulle tage os af fremdriften i tingene, fortæller Marianne og Søren.

Ligeværdig sparring om ejendomshandel
Særligt i forbindelse med ejendomshandel har det været vigtigt for dem, at der bliver handlet proaktivt og taget hånd om tingene:

- I forbindelse med vores to ældste sønner er flyttet hjemmefra har Sanne Wiese taget sig godt af dem og fået lagt et fornuftigt budget. Her betyder det også meget, at vores rådgiver har sat sig ned med dem i afdelingen og klædt vores sønner på til at træffe vigtige beslutninger. Det giver os tryghed, at vi får kompetent og ligeværdig sparring på tingene, siger Marianne og Søren.

Egentlig føler familien Fink-Jakobsen, at de har modtaget den bankrådgivning, som de og alle andre fortjener.

- Vi føler nok, at ambitionerne af og til bliver sat for lavt i forhold til, hvad man som bankkunde kan forvente at modtage som service af sin bankrådgiver. Sanne Wiese lever fuldt ud op til vores forventninger om kompetence og tilgængelighed i rådgivningen, hvor hun rammer os på niveau, siger ægteparret Fink-Jakobsen.

Proaktivitet i både bankforretninger og relationen
Efter et par år som Spar Nord-kunder er Marianne og Søren til stadighed positivt overraskede over, at rådgivningen overstiger deres forventninger:

- Der er vel grundlæggende to perspektiver set fra kundesiden: Et driftsperspektiv, hvor tingene skal fungere i det daglige, og et hændelsesbaseret, hvor der er behov for mere specialiseret rådgivning og ikke mindst fokus. Her har vi oplevet, at tingene bliver fulgt til dørs, og at der er tilgængelighed, når der er behov for det. Når man selv har sat sig ind i forholdene, er det en stor tilfredsstillelse at kunne sparre med en kompetent person, når tingene skal falde endeligt på plads. Her kan vi give vores bedste anbefaling af Sanne Wiese og Spar Nord, fortæller Marianne og Søren.

I dag har de et bedre overblik over deres samlede økonomi, og det giver anledning til at finjustere på de ting, som giver både økonomisk og mentalt overskud:

- Vi har oplevet et helhedsfokus på vores samlede situation, og fået rådgivning og ideer til optimeringsmuligheder i forhold til både pension, beskatning, fremtidsfuldmagter og testamente samt investeringer, som vi bare aldrig tidligere har fået gjort noget ved. Det er tydeligt at mærke, at Sanne Wiese og bankens øvrige ansatte ønsker at kende os som kunder bedst muligt og være proaktiv i relationen. Det viser sig blandt andet ved, at vi også bliver tilbudt at deltage i et interessant mix af arrangementer som både privatkunde og erhvervskunde, hvor der både er mulighed for at møde bankens folk og netværke med de øvrige deltagere, uddyber og slutter Marianne og Søren.

Publiceret d.
8. februar 2024