Gå til hovedindhold

Hvalsø Kulturnat modtager donation på 15.000 kr.

7684 Holbæk · Nyhedsrummet · Hvalsø Kulturnat

Spar Nord Holbæk har, på vegne af Spar Nord Fonden, bevilliget en donation på 15.000 kroner til Hvalsø Kulturnat.

Hvalsø Kulturnat er en stor kulturel begivenhed, der samler folk til i alle aldre på tværs af kulturer til koncerter og boder ned igennem hovedgaden i Hvalsø. Der leveres et musikalsk varieret program af høj kvalitet.

Byen vokser med mange nye tilflyttere, der gerne vil skabe nye fællesskaber, især børnefamilier. Derfor har Hvalsø Kulturnat søgt om midler til at etablere et børnecirkus/børneteater og et band, der spiller musik for børnene og deres voksne.

Dette har Spar Nord Holbæk, på vegne af Spar Nord Fonden, glædeligt valgt at støtte op om med en donation på 15.000 kroner.

- Vi er glade for at kunne støtte op om det gode initiativ for det blomstrende kulturliv i Hvalsø på vegne af Spar Nord Fonden. De forskellige arrangementer skal bidrage med at skabe større sammenholdsmuligheder for borgerne, herunder de mange nye tilflyttere, udtaler Lene Bisgaard, kunderådgiver i Spar Nord Holbæk.

På billedet ses fra venstre: Palle Bruselius, Ida Schouw Andreassen, Cecilie Bidstrup Rosenberg (alle fra Hvalsø kulturnats bestyrelse) samt Spar Nord rådgiver Lene Bisgaard yderst til højre.

Publiceret d.
14. maj 2024