Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

  • Nyhederarrow-right-1
  • Høj aktivitet på boligmarkedet: Her er kommunerne, flere flytter til – og fra

Høj aktivitet på boligmarkedet: Her er kommunerne, flere flytter til – og fra

Hus Sparnord.Dk (1)

Efter en årrække, særligt det seneste år, med høj aktivitet på boligmarkedet har flere danskere pakket flyttebilen og sat kursen mod et nyt hjem i en ny kommune. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord, som bygger på de nyeste tal fra Danmarks Statistik, har det blandt andet betydet, at 18 kommuner har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv, mens 13 andre kommuner kan konstatere det modsatte.

Boligmarkedet har den seneste årrække blomstret med mange handler og stigende boligpriser, hvor især coronakrisen har bidraget til en usædvanlig høj aktivitet. Mange danskere har således pakket flyttebilen og kørt mod en ny adresse, der for fleres vedkommende ligger i en ny kommune.

Ifølge en ny undersøgelse fra Spar Nord, som har bearbejdet de nyeste tal fra Danmarks Statistik, har det konkret betydet, at 18 af landets kommuner således har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv i løbet af de seneste fem år.

Det gælder blandt andet for Silkeborg, Høje-Taastrup og Ballerup Kommune, hvor man kan glæde sig over, at flere nye borgere er kommet til. Silkeborg Kommune oplevede nemlig en nettotilflytning på minus 82 borgere for fem år siden, og det er i dag vendt til en positiv nettotilflytning på 930 borgere. På samme måde er udviklingen vendt i Høje-Taastrup og Ballerup Kommune, som er gået fra et minus på henholdsvis 262 og 73 for fem år siden til et plus på 548 og 653.

- Silkeborg Kommune har de senere år været inde i en rigtig god udvikling med mange nye tilflyttere, men særligt i coronaåret er flere nye borgere flyttet til kommunen. I 2019 havde kommunen en positiv nettotilflytning på 522 borgere, og i 2020, hvor der for alvor kom gang i handlerne, steg det til hele 930, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Den samme positive udvikling ser man i hovedstadskommunerne Høje-Taastrup og Ballerup, hvor coronaåret virkelig har givet et boost i forhold til antallet af tilflyttere. I Høje-Taastrup har man faktisk haft en negativ nettotilflytning i samtlige år fra 2016-2019, men i 2020 er det vendt til en positiv udvikling med en nettotilvækst på hele 548 nye borgere. I Ballerup Kommune er der også sket et gevaldigt hop i 2020, hvor 653 nye borgere kom til, hvilket er væsentligt højere end året forinden, hvor der var en positiv nettotilflytning på 38 nye borgere.

Jens Nyholm hæfter sig samtidig ved, at flere danske øer har formået at vende en negativ udvikling til en positiv over de seneste fem år. Det gælder Ærø, Christiansø og Samsø Kommune, mens der også er kommet flere nye tilflyttere til Bornholms Kommune:

- Flere af landets øer har de seneste fem år oplevet en vækst i tilflyttere. Det kan blandt andet skyldes nye ønsker til livsstil, og at corona formentlig har resulteret i flere digitale nomader, hvor folk har et job, som ikke binder dem til en bestemt lokation og således i endnu højere grad muliggør bosættelse på landets øer.

Flere flytter væk  
Den høje aktivitet på boligmarkedet er dog ikke kun resulteret i vindere. Anderledes ser det nemlig ud for 13 af landets kommuner, der de seneste fem år har oplevet, at en positiv nettotilflytning er vendt til en negativ. Det gælder eksempelvis kommuner som København, Gladsaxe og Greve, der er blandt kommunerne med det største samlede fald i nettotilflytningen.

I Københavns Kommune havde man nemlig for fem år siden en positiv nettotilflytning på 436 borgere, og det har i 2020 ændret sig til et minus på 3.412. I Gladsaxe og Greve Kommune er man gået fra en positiv nettotilflytning på henholdsvis 442 og 135 nye borgere for til en nettotilflytning på minus 119 og 173 i 2020.

- Fraflytningen fra København og omegnskommunerne kan skyldes flere ting. Først og fremmest er prislejet på boliger blevet for højt til, at mange kan blive kreditgodkendt. Derudover vælger flere at flytte derfra for at få mere plads både fysisk og økonomisk, mens corona også kan have skubbet på udviklingen. Hjemmearbejde er nemlig det seneste år kommet markant mere i fokus, og det er således for mange blevet mere overkommeligt at bo længere væk fra sin arbejdsplads.

Udover de kommuner, hvor en positiv nettotilflytning nu er vendt til en negativ, er der også andre af landets kommuner, som kan ærgre sig over en konstant negativ udvikling de seneste fem år. Undersøgelsen viser nemlig, at kommuner som eksempelvis Kolding, Viborg, Varde og Sønderborg er gået fra at have en negativ nettotilflytning i 2016 til at have en endnu større negativ nettotilflytning i 2020.

Tabel: Antal nettotilflyttede (kilde: Danmarks Statistik)

Vendt positiv udvikling

 

 

Vendt negativ udvikling

Kommune

2016

2020

Samlet fald

 

Kommune

2016

2020

Samlet stigning

København

436

-3412

-3848

 

Silkeborg

-9

930

939

Gladsaxe

442

-119

-561

 

Høje-Taastrup

-262

548

810

Greve

135

-173

-308

 

Ballerup

-73

653

726

Vallensbæk

21

-264

-285

 

Odense

-39

432

471

Vordingborg

176

-31

-207

 

Køge

-141

304

445

Ringsted

20

-177

-197

 

Glostrup

-147

164

311

Nordfyns

60

-136

-196

 

Lyngby-Taarbæk

-224

87

311

Tårnby

29

-157

-186

 

Syddjurs

-74

194

268

Herning

33

-101

-134

 

Kerteminde

-138

124

262

Langeland

59

-48

-107

 

Næstved

-76

133

209

Ishøj

56

-34

-90

 

Egedal

-64

142

206

Brøndby

42

-17

-59

 

Kalundborg

-38

119

157

Fanø

31

-26

-57

 

Norddjurs

-108

7

115

 

 

 

 

 

Hørsholm

-23

61

84

 

 

 

 

 

Ærø

-50

29

79

 

 

 

 

 

Sorø

-4

64

68

 

 

 

 

 

Samsø

-10

22

32

 

 

 

 

 

Christiansø

-10

6

16