Et europæisk og amerikansk opgør

Den seneste uge har været præget af kampen mellem små detailinvestorer – som måske ikke var så små, når alt kommer til alt – og nogle af verdens største hedgefonde. En kamp, der dog langsomt ebbede ud, og som sammen med en strøm af gode regnskaber var med til at stabilisere aktiemarkedet og sende det tilbage mod rekorderne fra midten af januar.

Blandt de mest interessante nøgletal var fortsat høje målinger fra både industri- og servicesektoren i USA, mens de europæiske væksttal viste en såkaldte ”double-dip” recession i 4. kvartal 2020 med et fald på 0,7 pct. En svaghed som Europa nok ikke for alvor kommer ud af før i løbet af 2. kvartal.

Et af ugens vigtigste nøgletal – den amerikanske beskæftigelsesudvikling i januar – viste en stigning på 49.000 mod forventede 105.000 nye job. Samtidig blev de seneste to måneders beskæftigelsesdata nedrevideret med samlet 159.000 job. Dermed er der fortsat fremgang at spore i amerikansk økonomi, der dog fortsat holdes tilbage af coronaudbruddet.

Svag europæisk årsafslutning …

De europæiske væksttal, der kom ud i sidste uge, viste et knap så stort fald i væksten i 4. kvartal som frygtet. Væksten i Eurozonen faldt med 0,7 pct. fra 3. til 4. kvartal mod forventet 0,9 pct. Bag udviklingen ligger blandt andet en lille fremgang i Spanien og Tyskland på henholdsvis 0,4 pct. og 0,1 pct. samt et fald på 2,0 pct. og 1,3 pct. i henholdsvis Italien og Frankrig.

Samlet lå væksten 5,1 pct. under 4. kvartal 2019, ligesom BNP samlet var 6,8 pct. lavere i 2020 i forhold il 2019. Lidt mindre nedgang end de -7,3 pct., der var forventet, men en del lavere end de -4,5 pct. vækst i 2009 under finanskrisen. Dermed var nedgangen i den europæiske økonomi i 2020 den største i nyere tid og sandsynligvis siden 2. verdenskrig og depressionen i 1930’erne.

… og fortsat efterslæb i starten af 2021

Tallene viser, at Eurozonen - ovenpå en historisk fremgang på 12,4 pct. i 3. kvartal - gik ind i en ”double dip”-recession i 4. kvartal 2020, og som med de seneste muterede vira og nye nedlukninger ser ud til at fortsætte ind i 1. kvartal 2021. Det får sandsynligvis negative konsekvenser for vækstestimatet for 2021, som i øjeblikket ligger på +4,3 pct.

Tyskland kom ud med en marginal fremgang på 0,1 pct. i 4. kvartal 2020, men med de seneste data for Ifo-indekset og PMI-målinger på den tyske servicesektor tyder meget på, at væksten i Europas største økonomi vil få et negativt fortegn i 1. kvartal 2021 – og dermed trække det øvrige Europa med ned i endnu et kvartal med negativ vækst.

USA slår Eurozonen … igen …

De samlede tal viser, at Europa sidste år havde en dobbelt så stor nedgang i økonomien som USA, men at Europa forventes at ligge på linje med USA i 2021. Målt over de sidste to år har Europa dermed endnu engang tabt til USA, som de har gjort kontinuerligt igennem de sidste 20 år.

Målt i forhold til år 2000 er den amerikanske økonomi steget med 45 pct., mens Eurozonen er oppe med 21 pct. Altså har USA vækstmæssigt udmanøvreret Eurozonen med 24 pct.-point over de seneste 20 år, svarende til 1,2 pct.-point om året. Alene siden bunden efter finanskrisen er den amerikanske økonomi – trods coronakrisen – steget med knap 25 pct., mens det tilsvarende tal for Eurozonen er knap 10 pct.

Med den fortsatte nedlukning og svaghed i økonomien bliver den aktuelle udrulning af vacciner omend endnu vigtigere. Det vil samtidig betyde, at flere lande sandsynligvis skal ud og låne flere penge, hvilket gør udrulning af pengene fra EU’s redningsfond en højprioritet – på linje med udrulningen af vaccinen.

Den europæiske centralbank kan derfor komme til at skulle forholde sig til to potentielt negative forhold i den kommende tid. To forhold, der peger hver sin vej, når det kommer til pengepolitikken. På den ene side kan det komme på tale, at landene skal låne flere penge for at holde økonomierne oven vande, hvilket kan medføre en fremrykning af nogen af obligationsopkøbene. Men på den anden side er den europæiske inflation steget pænt i starten af 2021, hvilket peger den modsatte vej i forhold til de pengepolitiske stimuleringer.

Rigsret og stimuleringspakke

I den kommende uge vil fokus være rettet mod amerikansk politik, nærmere bestemt rigsretssagen mod Donald Trump, der indledes tirsdag. Selvom kun fem ud af det 50 republikanske senatorer stemte for at gennemføre den, er der i øjeblikket så meget intern uro i det republikanske parti, at det ikke kan udelukkes, at der kan skabes et flertal for, at Trump kan dømmes. Dertil skal demokraterne kun bruge 17 republikanske stemme for at få 2/3 flertal.

Det har dog først egentlig relevans om to år til midtvejsvalget og ultimativt om fire år til det næste præsidentvalg. På den korte bane er det i første omgang betydeligt mere interessant, hvor stor Joe Bidens stimulipakke bliver. Med de seneste procedureændringer er sandsynligheden for en fuld pakke på 1.900 mia. dollars steget en del. Herefter vil fokus skifte til en mulig investeringspakke i både infrastruktur og grøn omstilling.

Ellers er det småt med nøgletal. Der kommer tal for henholdsvis tysk industriproduktion og amerikansk inflation. Samtidig offentliggør USA forbrugertillid og tal for det offentlige budgetunderskud. Sidstnævnte er lidt af en skrækhistorie.