Gå til hovedindhold

Erhvervskunde: Spar Nord ser muligheder fremfor begrænsninger

René Bang Lynge, der er medejer af Lykatec ApS, fortæller om, hvordan det er at være kunde i Spar Nord Vesthimmerland.  

For René Bang Lynge, der er medejer af Lykatec ApS, var det i virksomhedens opstartsfase vigtigt at finde en bank, der ser muligheder, og som kan give professionel sparring ud fra et bredt perspektiv på virksomheden. At det netop var Spar Nord Vesthimmerland, han valgte, skyldes en god relation og gensidig tillid.

”Du ved jo ikke, om der er et marked for det”

Det var nogenlunde den besked, der mødte René Bang Lynge, da han for 3 år siden kontaktede flere store banker med et ønske om hjælp til finansiering af hans nyoprettede virksomhed Lykatec ApS, som fremstiller og leverer kvalitetsprodukter i PE-materialer til energiforsyningen.

I kølvandet på de nedslående beskeder kontaktede René Spar Nord Vesthimmerland, og her havde piben en helt anden lyd:

”Spar Nord så muligheder fremfor begrænsninger. De satte sig langt bedre ind i, hvad vi ville. De undersøgte markedet til ende og troede lynhurtigt på os. Det er lige præcis sådan en bank, vi har brug for. En bank der viser en inderlig interesse, og som gør en dyd ud af at give inspiration, finansiel sparring og perspektiv ”, fortæller René Bang Lynge. 

På bare tre år kan virksomheden bryste sig af 14 ansatte og har med alt tydelighed sat sit præg på markedet inden for fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast.

Hovedsageligt dét, at de kan levere produkter og servicere de danske fjernvarmeprodukter fra dag til dag, gør dem til en særlig attraktiv spiller på markedet, fortæller René Bang Lynge. Han påpeger samtidig, at Spar Nord har spillet en aktiv rolle i hele væksteventyret:

Lykatec 500X500

”Spar Nord har været med hele vejen og er med ind over alle de projekter, der kører. Vores rådgiver Katrine Hertzberg Sørensen forstår vores forretningsmodel, situation og behov. Hun har derfor givet os det modspil, vi har haft brug for og været utrolig proaktiv med finansielle forslag, der har ført os nærmere vores strategiske mål”.

René Bang Lynge

Medejer af Lykatec ApS

Ikke bare et nummer i rækken

Personlig, nærværende og en inderlig interesse. Det er de ord René beskriver Spar Nord Vesthimmerland med, hvor særligt dét at føle sig set og hørt bliver værdsat:

”I Spar Nord er vi ikke bare et nummer i rækken. Vores rådgiver kommer løbende ud til os i vores domicil i Løgstør blot for at høre, hvordan det går og for løbende at følge med i virksomhedens udvikling. Hun viser en inderlig interesse og giver værdiskabende sparring, hvor vi drøfter alt lige fra, hvilken vej vi skal gå og skulle man gøre noget anderledes til, hvad vi skal investere i, og hvad skal vi ikke investere i”, fortæller René Bang Lynge, som ikke er i tvivl om, at han vil anbefale Spar Nord som erhvervsbank til alle andre virksomheder.

Samarbejdet med Spar Nord Vesthimmerland er så godt, at René Bang Lynge nu har valgt at få det hele samlet ét sted. Det gælder pension og forsikring såvel som leasingaftaler på nye biler og maskiner.

Vores engagement giver dig handlekraft

Har du brug for en ny erhvervsbank? Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt