Delte meninger om dansk vækstcomeback i 2021

Billedet fra BNP-indikatoren fra den 13. november blev på mange måder bekræftet, da Danmarks Statistik i den seneste uge offentliggjorde første version af det danske nationalregnskab for 3. kvartal. Helt konkret faldt den danske BNP med 8,5 procent mellem nytår og sommerferien, mens den steg med 4,9 procent i 3. kvartal. Ligeledes fik vi bekræftet, at væksten tog til genmæle inden for de områder, som mistede kræfterne som følge af coronanedlukningen, nemlig forbrug, investeringer og eksport.

Størrelsen på den danske økonomi er fortsat cirka 4 procent under niveauet fra udgangen af 2019. Et niveau, økonomien ikke forventes at have indhentet før ved udgangen af 2021. Går det stærkere end det, vil det sandsynligvis være fordi, vaccinen mod corona rulles ud hurtigere og med en mere kraftfuld og effektiv virkning. Sker det langsommere, vil det sandsynligvis være fordi, der viser sig at være problemer med vaccinen, eller fordi det viser sig, at en stor del af befolkningen måske vil nægte at lade sig vaccinere.

Tirsdag fik vi desuden en opdateret prognose fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Her nedjusterede OECD forventningerne til den globale vækst fra 5,0 procent til 4,2 procent i 2021. Altså den samme procentsats – bare med omvendt fortegn som i 2020, hvor der forventes en vækst på minus 4,2 procent. Nedjusteringen af den globale økonomi i 2021 var måske ikke så underlig, idet 2020 blev opjusteret. Mere overraskende er det måske, at OECD ser rimelig negativt på dansk vækst, der ovenpå et fald på 3,9 procent i år kun forventes at stige med 1,8 procent i 2021. Det er en del under eksempelvis Bloombergs konsensusforventninger, hvor der forventes en stigning på 3,5 procent ovenpå et fald på 4,3 procent i år. Spar Nord forventer dansk vækst på minus 3,8 procent i år efterfulgt af en opgang på 3,5 procent i 2021.

Yderligere stimuli fra ECB på torsdag
I denne uge vil meget fokus rettes mod årets sidste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skyldes ikke mindst, at ECB-chef Christine Lagarde på pressemødet efter rentemødet den 29. oktober annoncerede en re-kalibrering af den europæiske pengepolitik på årets sidste møde.

I en lang række taler fra både ECB-chefen selv samt en del andre medlemmer af ECB’s styrelsesråd de forgangne uger er der i stigende grad blevet sat fokus på yderligere obligationsopkøb og forhøjelser af TLTRO-III-programmet. Et program, hvor banker – ved opfyldelse af bestemte kriterier – kan låne penge til videreudlån i ECB til en rente helt ned til -1 procent. Altså et procentpoint under den normale udlånsrente og en halv procent under depositsatsen, der styrer de korte pengemarkedsrenter.

En del markedsdeltagere forventer ligeledes en forøgelse af det pandemiske opkøbsprogram (PEPP) med op til 500 milliarder euro, som kan blive fulgt op af en forlængelse til udgangen af 2021. Den seneste styrkelse af euroen til et niveau over 121 EUR/USD åbner desuden op for spekulationer i, om ECB kunne finde på at sænke de pengepolitiske renter i et forsøg på at skubbe euroen nedad igen. Hvor smertetærsklen ligger for en styrkelse af euroen vides ikke, men tidligere ændringer i renter og retorik tyder på, den ligger i niveauet 125-130 EUR/USD. Vi forventer dermed ikke, at ECB sænker renten på dette møde.

Derudover vil ugen potentielt set også byde på et stort drama i EU i forhold til Polen og Ungarns veto mod vedtagelsen af EU's redningsfond. Meget tyder på, at EU kan finde på at udelukke lande, der ikke ønsker at gå videre i samarbejdet, fra de videre forhandlinger. 

Det vil betyde, at Polen og Ungarn, der blandt de lande, som mangler pengene mest, potentielt kan ende med at stå udenfor, fordi de insisterer på at kunne bryde principperne omkring retsstatsprincipper.