Biden-hattrick kan give markederne længe ventet stabilitet  

Efter en mildest talt usædvanlig valgkamp, der på mange måder har stået i coronaens tegn, går amerikanerne i dag til stemmeurnerne. En begivenhed, der bliver det store omdrejningspunkt i en uge, som dog også byder på andre vigtige begivenheder og nøgletal set med økonomiske briller.

Allerede i går (efter deadline på denne klumme) fik vi en ny temperaturmåling på den amerikanske fremstillingsindustri gennem indkøbschefsindekset, ISM, hvilket i morgen bliver fulgt op med nye tal fra serviceindustrien, inden ugen slutter af med den månedlige amerikanske arbejdsmarkedsrapport – også kaldet kongen af nøgletal.

Et lidt heftigt program i en uge, hvor afgørelsen på præsidentvalget kan ende med at blive forsinket, idet et rekordstort antal vælgere på over 90 millioner har afgivet stemme før valget. 55 millioner via brevstemmer og 35 via tidlig stemmeafgivelse. Idet mange stater først kan starte optællingen på selve valgdagen, og stemmeprocenten kan komme op på det højeste siden starten af 1900-tallet, kan resultatet i mange stater trække ud. Alt afhængig af hvordan valgmændene fordeler sig i de stater, der er talt op, kan der gå kortere eller længere tid inden en af kandidaterne står med de 270 valgmænd, som skal til for at blive præsident.

Ifølge de seneste målinger er der stor sandsynlighed for en demokratisk valgsejr i alle tre ”huse”, hvilket vil sige både i Repræsentanternes Hus, Senatet og Det Hvide Hus. Det vil i givet fald være et samlet flertal til ét parti, der ikke er set siden de første to år af Obamas regeringsperiode i 2008-2010, og det er en udsigt, som i stigende grad har fået anerkendelse fra de finansielle markeder.

Nok ikke så meget, fordi man kan se frem til stigende skatter for de rigeste amerikanere, men nærmere fordi det vil være en garant for stabilitet og forudsigelighed – karakteristika, der ikke ligefrem kan bruges om Donald Trumps tid ved roret.

Den største risiko ved valget er, at resultatet trækker ud. Enten fordi der bliver for tæt løb i nogen af svingstaterne, eller fordi den siddende præsident nægter at anerkende resultatet!

Stigende risiko for recession
Vender vi i stedet blikket bagud, ser vi tilbage på en uge med en del vigtige og interessante økonomiske nøgletal og begivenheder som dog ikke var dem, der rokkede ved markedet. Det gjorde derimod den kraftigt stigende coronasmitte, der endnu engang vil lukke den tyske, franske, italienske og spanske økonomi ned, mens der også er indført skærpede restriktioner i mange andre europæiske lande inklusive Danmark. Selvom der denne gang er tale om en lidt mere tilpasset og knap så gennemgribende nedlukning som i foråret, har de mange nedlukninger endnu en gang sat gang i en bølge af ”risk off” på de finansielle markeder, hvilket betyder, at investorerne i stigende grad har søgt mod mere sikre investeringer eller helt gået ud af markedet.

Ugens makroøkonomiske nøgletal var heller ikke specielt opmuntrende. I hvert fald ikke når det kommer til forventningerne til fremtiden. Fx viste det tyske Ifo-barometer, der bygger på tilbagemeldinger fra hele 7.000 tyske virksomheder, et lidt større tilbagefald i oktober konjunkturmålingen end forventet, hvilket var drevet af et fald i forventningerne til fremtiden fra 97,4 til 95,0, men holdt en smule oppe af en lille fremgang i den aktuelle aktivitet fra 89,2 til 90,3.

Ifølge en kommentar fra præsidenten for Ifo-instituttet, Clemens Fuest, var der fortsat fremgang i industrien – delvist drevet af en lagerkorrektion – mens servicesektoren var under negativ indflydelse fra de nye coronanedlukninger. Samtidig er risikoen for en dobbeltdip-recession i 4. kvartal i Tyskland nu stigende med en ny nedlukning af store dele af servicesektoren og uundgåelige negative afledte effekter til industrien.

Det er et tema, der i stigende grad vil brede sig til hele Europa i takt med, at flere og flere lande lukker ned, og vi får flere og flere data for 4. kvartal. Fokus vil desuden tage til ovenpå ugens BNP-data fra eurozonen for 3. kvartal. Her steg europæisk BNP med 12,7 procent i 3. kvartal oven på et fald på 11,8 procent fra 1. til 2. kvartal. Væksten var drevet af en fremgang på 18,2 procent i Frankrig, 16,1 procent i Spanien og 18,2 procent i Italien. I denne sammenhæng trak Tyskland faktisk lidt ned med en fremgang på ”sølle” 8,2 procent.

ECB lader den pengepolitiske kanon på ny
Bloomberg konsensusestimatet ligger pt på plus 2,0 procent vækst i 4. kvartal og en yderligere afbøjning til omkring 1,0 procent vækst per kvartal i 2021. Men fortsætter nedlukningerne af de europæiske økonomier over de kommende måneder, vil de estimater komme ned igen.

Målt på pressemeddelelsen fra torsdagens ECB-møde vil specielt den meget lave europæiske inflation og de nye nedlukninger af de europæiske økonomier få pengepolitiske konsekvenser på årets sidste rentemøde den 10. december.

ECB var ganske specifikke omkring en re-kalibrering af pengepolitikken på decembermødet, hvor store dele af markedet forventer offentliggørelse af et yderligere corona-støtteopkøb på yderligere 250 til 500 milliarder euro.

Et af de lidt mere åbne spørgsmål er spørgsmålet om eventuelle rentenedsættelser. Med renter der allerede er negative, er der en ret stor intern modstand mod yderligere rentenedsættelser fra specielt de nordeuropæiske medlemmer af ECB’s styrelsesråd. Da en rentenedsættelse vil være rettet mod en stærk euro, kommer der sandsynligvis ikke nogen yderligere nedsættelse af de pengepolitiske renter, hvis euroen fortsat ligger under 125 EUR/USD når vi kommer til årets sidste rentemøde den 10. december.