Befinder vi os i et guldlok-scenarie?

Aktiemarkedet har gennem de seneste uger slået nye rekorder, mens udviklingen på flere Emerging Markets har været noget mere afdæmpet. Det amerikanske S&P500 har således passeret indeks 4000 og ligger pt. i 4125, mens det tyske DAX-indeks nu handles i indeksværdi 15.250 – det højeste niveau hidtil.

Rekorderne er opnået på trods af en rentestigning på omkring 1 pct.point i den lange amerikanske rente siden november, og de er sandsynligvis et udtryk for, at selvom en rentestigning - alt andet lige - er negativ for værdiansættelsen af aktier, så er alle rentestigninger ikke lige negative. Denne gang er der fortsat et meget lavt renteniveau, ligesom stigningerne afspejler, at økonomierne er på vej op, hvilket er et godt tegn for virksomhederne og deres indtjening.

Det er netop de meget stærke nøgletal som massiv fremgang i de såkaldte PMI-data samt en af de stærkeste amerikanske arbejdsmarkedsrapporter i mange måneder, der hen over påsken illustrerede styrken af den globale økonomi. Det har fået den internationale valutafond til at opjustere forventningerne til den globale vækst til 6,0 pct.

Inflationsfrygten aftager

Noget af det, der også har været med til at skubbe de globale aktier, har været den stigende ro omkring inflations- og renteudsigterne. Det virker til, at ”markedet” i større grad ”køber” centralbankernes historie om, at stigende inflation er noget, som man skal ”kigge ind igennem”, for på den anden side af stigningen at kunne få øje på den ”rigtige” trend. En trend, der kan spores i f.eks. de seneste tal for den europæiske kerneinflation, som mellem februar og marts faldt fra 1,1 pct. til 0,9 pct.

Blandt økonomer er der enighed om, at inflationen rent teknisk vil stige i 2021. ligesom der er enighed om, at inflationen vil stige en smule mere i forbindelse med genåbningen af økonomierne.  Men så ophører enigheden også. For, om inflationen kommer til at finde et permanent højere leje eller om den vil falde tilbage, afgør den pengepolitiske tilgang og ikke mindst timingen på begge sider af Atlanten. Altså hvor velforankret er inflationen i samfundene omkring målet, som for de fleste lande er omkring 2 pct.? Stiger inflationsforventningerne i samfundet, er der risiko for, at renterne skal højere op end i dag. Specielt i Europa, hvor de p.t. holdes kunstigt under 0,0 pct.

Ud af de tre steder man kan måle forventningerne til inflationen, er det kun i den såkaldte femårs inflationsswap, der viser en stigning, der kan give anledning til uro. I de to andre – forventninger fra professionelle forventningsdannere samt fra forbrugerunderøgelser – er der ikke meget frygt for stigende priser at spore.

En gentagelse af de brølende 20’ere

Det kan være det er den erkendelse, der er ved at indfinde sig i markedet. Nemlig det faktum, at før, at inflationsraten mere permanent kan stige, skal forventningerne til inflationen stige, men det er der ikke meget, der i øjeblikket tyder på. Det kan komme, men det er nok mere en 2022/2023-historie. Indtil da ser det ud til, at vi med JP Morgans direktør Jamie Dimon’s ord befinder os i et såkaldt ”Goldilocks scenario” med finanspolitiske stimuleringer, ny infrastrukturpakke, høj vækst, lav inflation og fortsat relativt lave renter. Et scenario, som han ser udspille sig frem mod 2023, og som har visse lighedspunkter med dem, der kigger på det kommende årti og forventer ”de nye brølende 20’ere”.