Gå til hovedindhold

Agri Nord Idrætscenter modtager donation på 20.000 kr.

6629 Syd · Nyhedsrummet · Agri Nord

Med en donation på 20.000 kroner fra Spar Nord Fonden har Agri Nord Idrætscenter optimeret deres inventar i form af splinternye borde og stole, der skal forbedre oplevelsesværdien til hallens mange arrangementer.

Agri Nord Idrætscenter er en selvejende hal, som drives af et brugerudvalg. Idrætscentret benyttes blandt andet af beboere fra lokalområdet, Aalborg Universitet, Sofiendalskolen, Aalborg Senior Sport og Skalborg Sportsklub, som Spar Nord ligeledes er sponsor for.

Til stor glæde for de ansvarlige samt beboerne og foreningerne, der benytter hallen, cafeen og mødelokalerne, har Spar Nord Fonden bevilget en donation på 20.000 kroner, der skal gå til optimering af inventar i form af nye borde og stole. De 43 år gamle borde og stole blev således skiftet ud med splinternye møbler, der fremover skal gøre de mange arrangementer endnu mere bekvemmelige for de deltagende.

- Som lokalbank er vi meget glade for, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne støtte op om lokale tiltag, der gør en forskel for vores lokalsamfund. Agri Nord Idrætscenter er et samlingspunkt for mange værdifulde arrangementer, der samler borgere i og omkring lokalsamfundet. Og det er vi glade for at støtte op om, fortæller Karsten Lund, souschef i Spar Nord Aalborg, Syd.

Samme dag som donationsoverrækkelsen havde Spar Nord Aalborg, Syd i samarbejde med Familietestamente og Aalborg Fodslaw inviteret til smørrebrød og testamente, og i den forbindelse blev de deltagende gæster de første, der kunne afprøve de nye flotte borde og stole.

40 gæster mødte op og fik serveret lækkert smørrebrød med øl og vand. Herefter bidrog Katrine Lindgaard Pedersen fra Familietestamente med et inspirerende oplæg om blandt andet testamente og fremtidsfuldmagter.

Publiceret d.
22. september 2023