Gå til hovedindhold

Ny kundemedarbejder i Spar Nord Odense

4196 Odense · Nyhedsrummet 1470X830px · Navnenyt

Kristina Bach Vesterholm (38) er pr. 1. januar 2022 tiltrådt som ny kundemedarbejder i Spar Nord Odense. Med sig har hun 15 års erfaring inden for den finansielle verden.

Spar Nord har ansat Kristina Bach Vesterholm som ny kundemedarbejder. Med hendes erfaring fra sin tidligere stilling som kunderådgiver hos Sparekassen Sjælland-Fyn og hendes flair for organisering af arbejdsopgaver, skal Kristina hjælpe hendes kollegaer med at skabe en lettere dagligdag, så bankens kunder fortsat kan få god og effektiv rådgivning.

Med sine 15 års erfaring fra den finansielle sektor bidrager Kristina med en stærk profil til Spar Nord Odense.

- Jeg ser frem til at komme i gang med det jeg er bedst til; at hjælpe mine kollegaer med at løse komplekse arbejdsopgaver, der er med til at understøtte den gode rådgivning, som vores kunder vil møde i Spar Nord Odense, fortæller Kristina.

Privat bor Kristina i Odense sammen med sin kæreste Daniel og deres tilsammen fire børn. Fritiden bliver brugt med gode rytmer og dans.

Kristina Bach Vesterholm er tiltrådt som kundemedarbejder i Spar Nord Odense pr. 1. januar og kan kontaktes på kbv@sparnord.dk eller 63 12 52 85.

Publiceret d.
1. februar 2022