Gå til hovedindhold

Ny erfaren privatrådgiver i Spar Nord Odense

Spar Nord Odense udvider sit team med Marianne Østervig Nielsen (58) som ny privatrådgiver. Med sig har hun mere end 40 års erfaring inden for den finansielle verden.

5605 Odense · Nyhedsrummet · Ny Medarbejder M

Med mere end 40 års erfaring fra den finansielle verden tiltræder Marianne Østervig Nielsen nu stillingen som privatrådgiver i Spar Nord Odense. Her skal hun i samarbejde med sine kolleger sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning.

I sin erhvervsmæssige karriere har Marianne været ansat som privatrådgiver i Danske Bank fra 1982 til 2022. Uddannelsesmæssigt startede hun sin uddannelse med sparekasseskolen efterfulgt af merkonomuddannelsen i finansiering. Den solide erfaring som privatrådgiver er derudover løbende blevet suppleret med intern uddannelse i Danske Bank.

Som en rutineret privatrådgiver med mange kompetencer bidrager Marianne Østervig Nielsen derfor med en stærk profil til Spar Nord Odense, ligesom hun har et stærkt netværk inden for sektoren.

- Jeg glæder mig til at lære mine nye kolleger og bankens systemer at kende, så jeg kan komme i gang med at afholde møder og danne relationer med eksisterende og nye kunder. Jeg vil gerne være den foretrukne økonomiske sparringspartner for mine kunder – og tiltrække nye kunder til banken, fortæller Marianne Østervig Nielsen.

Privat bor Marianne i Otterup med sin mand Niels Erik, og sammen har de to døtre på henholdsvis 27 og 32 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, motion, haven, god mad og vin.

Marianne er tiltrådt som privatrådgiver i Spar Nord Odense pr. 1. januar 2023. Hun er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på mail mvig@sparnord.dk eller telefon 63 12 52 88.

Publiceret d.
17. januar 2023