Gå til hovedindhold
  • Nyhederarrow-right-1
  • Spar Nord Næstved indgår hovedsponsoraftale med Næstved Herlufsholm Badminton

Spar Nord Næstved indgår hovedsponsoraftale med Næstved Herlufsholm Badminton

6904 Næstved · Nyhedsrummet · Badmintonklub

Spar Nord Næstved og Næstved Herlufsholm Badminton har netop indgået en 2-årig samarbejdsaftale, der gør Hele Næstveds Bank til hovedsponsor for den lokale badmintonklub.

Til stor glæde for begge parter er et stærkt samarbejde nu blevet til et hovedsponsorat. Den 2-årige aftale cementerer Spar Nord Næstved som hovedsponsor, og det er med stor entusiasme, at banken træder ind som en nøglespiller i støtten til lokale idrætsaktiviteter.

Assisterende rådgiver Mia Thybo fra Spar Nord Næstved har en særlig tilknytning til denne spændende alliance, da hun selv og hendes familie er et aktivt medlem af Næstveds Herlufsholm Badminton. Hun udtrykker stor begejstring for den nye sponsoraftale:

- Jeg er taknemmelig for at være en del af en bank, der engagerer sig så meget i lokalsamfundets velvære, herunder foreningslivet. Sammen med resten af medlemmerne i Næstved Herlufsholm Badminton ser jeg frem til en spændende tid i klubben med banken som hovedsponsor.

Næstved Herlufsholm Badminton har medlemmer i alle aldersgrupper og i alle niveauer lige fra begyndere til de bedste seniorspillere, der spiller i Sjællandsserien. Klubbens vision er at fastholde folk i badminton hele livet fra de mindste i miniton til ældrebadminton.

Publiceret d.
14. december 2023