Gå til hovedindhold

73.430 kr. til foreninger i Næstved

6732 Næstved · Nyhedsrummet · Fonden · Donationsoverblik

I tredje kvartal af 2023 har Spar Nord Fonden udpeget seks modtagere af donationer for at understøtte deres arbejde forbundet med at fremme fællesskaber i det lokale forenings- og kulturliv.

Spar Nord Fonden støtter positive og sunde fællesskaber inden for kultur, fritid og det sociale. Der er uddelt for i alt 73.430 kroner fra Spar Nord Fonden til Holmegaard Håndbold, De Gule Spejdere, Næstveds Musikforening, Sct. Jørgens Jazzklub, Varmestuens Venner og Lov Cykel Motion.

Lov Cykel Motion

Alle 83 medlemmer i Lov Cykel Motion bliver godt klædt på i nye cykeltrøjer i forbindelse med fejring af klubbens 35-års jubilæum. Håbet er, at foreningen bliver endnu mere synlig i lokalområdet og i trafikken, så flere får øjnene op for cykelmotion og samvær.

Varmestuens Venner

Varmestuens Venner kan godt begynde at glæde sig til jul, da foreningen har modtaget 25.000 kroner til at afholde julekoncert i Herlufsholm Kirke. De økonomiske midler dækker kunstnerhonorar, leje af kirke og omkostninger forbundet med afholdelse af arrangementet. Arrangementet afholdes mandag 27. november kl. 19.30, hvor Simone Egeriis står for underholdningen. Billetter til koncerten købes via ticketmaster.dk/event/538005.

I Spar Nord Næstved er vi både stolte over og taknemmelige for Spar Nord Fondens donationer, som styrker og fremmer vores lokale kultur- og foreningsliv. Det synes vi, Næstved fortjener.

Publiceret d.
14. november 2023