Gå til hovedindhold

Hovedsponsorat indgået med Holbæk Golfklub

Web 1600X1200

Spar Nord Holbæk har netop indgået et større sponsorat med Holbæk Golfklub, der gør hele byens bank til hovedsponsor for klubben i 2024.

Året 2024 bliver indflydelsesrigt med flere spændende projekter i Holbæk. Her kan Spar Nord Holbæk blandt andet offentliggøre, at banken har indgået et hovedsponsorat med Holbæk Golfklub, der forløber året ud.

Holbæk Golfklub er en af de største foreninger i Holbæk Kommune, hvor medlemmerne i fællesskab tager ansvar for, at alle kan komme til at dyrke deres sport. I talrige udvalg yder medlemmer en frivillig indsats for at sikre de rette rammer, så begyndere, ungdomsspillere, øvede og elitespillere kan udøve sporten på den bedste måde.

Efter det indgåede hovedsponsorat har begejstringen været stor hos hele byens bank. Privatkundechef Kasper Tvede Endersen ser frem til at støtte den lokale forening, hvor han og andre kolleger selv er medlem. Han udtaler således:

- Som lokalbank er vi meget glade for at kunne støtte op om en af Holbæks største foreninger, hvor vi selv er aktive. En forening der tilbyder dets medlemmer unikke oplevelser med mulighed for at indgå i et stærkt fællesskab. Som hovedsponsor vil vi for eksempel yde støtte til åbningsturneringen, hvor lotteriindtægterne går til udsatte børn og unge i Holbæk Kommune. Derudover vil vi også være sponsor for klubbens fredagscafé for enlige ældre.

I perfekt harmoni med naturen har Holbæk Golfklub siden 1964 haft adresse på Kirsebærholmen. Her kan besøgende og medlemmer opleve et aktivt klubliv med mange turneringer og sociale arrangementer. Klubben har ligeledes et træningsanlæg og tilbyder undervisning for både nybegyndere og erfarne golfspillere.

Klubben har en professionel og venlig betjening, som altid er klar til at hjælpe med spørgsmål og forespørgsler. Du kan kontakte klubben på telefonnummeret 59434579, eller sende en e-mail til info@holbakgolfklub.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Publiceret d.
23. april 2024