Gå til hovedindhold

Støvring Badminton modtager donation på 20.000 kr.

7625 Støvring · Nyhedsrummet · Donation (1)

Spar Nord Støvring har, på vegne af Spar Nord Fonden, bevilliget en donation på 20.000 kroner. Donationen skal blandt andet gå til delvis betaling af en ny opvisningsbane.

Støvring Badminton er en traditionsrig badmintonklub med mere end 260 medlemmer. Klubben har i de seneste år været i en rivende udvikling, hvor trivsel, sjov og udvikling bliver sat i forreste række.

Til stor glæde for badmintonklubben kunne Lisa Kjær, direktør i Spar Nord Støvring, overrække en donation på 20.000 kroner på vegne af Spar Nord Fonden. En donation der skal gå til delvis betaling af en ny opvisningsbane, som vil skabe muligheder for alle medlemmer.

- Vi er meget taknemmelige for Spar Nord Fondens donation på 20.000 kroner, som har hjulpet med at finansiere vores nye opvisningsbane. Denne bane vil skabe nye muligheder for alle vores medlemmer og bidrage til klubbens fortsatte vækst og succes, udtaler Torben Vesterager, bestyrelsesmedlem i Støvring Badminton.  

- Som lokalbank er vi meget glade for, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne bidrage med økonomisk støtte til vores blomstrende foreningsliv. Støvring Badminton er en breddeklub med mange medlemmer i alle aldre, og den nye opvisningsbane skal være omdrejningspunkt for nye events med fokus på mental- og tekniktræning, træning af benarbejde og til sociale arrangementer, udtaler Lisa Kjær, direktør i Spar Nord Støvring.

Den nye opvisningsbane skal samtidig bruges til afvikling af semi- og finalekampe. Det giver turneringerne en ekstra dimension, når der spilles på en rigtig turneringsbane – og det kan være med til at tiltrække flere nye spillere. Især ungdomsspillerne ser det som en unik oplevelse.

Klubben har i vinterhalvåret blandt andet afholdt Åben Hal, hvor alle har været velkomne til at være med både til fysisk aktivitet i hallen og efterfølgende til hygge med spisning.

Publiceret d.
3. maj 2024