Prioritetslån

Et prioritetslån er et boliglån med sikkerhed i din ejendom. Samtidig er det et fleksibelt alternativ til et realkreditlån, hvis du skal finansiere en bolig, eller ønsker at ”spise mursten”. Med et prioritetslån får du nemlig både en fleksibel måde at låne penge på og en fleksibel afviklingsform.
Læs mere om Prioritetslån Michael og Anya: Derfor valgte vi et prioritetslån

Hvad er et prioritetslån?

Frihed, fleksibilitet og forrentning af dit indlån. Det er blot nogle af de fordele, der er forbundet med at have et prioritetslån. Det skyldes, at prioritetslånet er knyttet sammen med en anden konto – typisk din opsparings- eller budgetkonto, hvor dit indestående bliver modregnet dit udestående, før renten beregnes. Med andre ord, får du med et prioritetslån samme rente for din opsparing, som du betaler for dit lån.

Lånet kan betragtes som en kassekredit, hvor du kun betaler renter af de penge, du bruger og ikke af hele lånebeløbet. Du vælger selv, hvor meget du har lyst til at afbetale på lånet inden for en given løbetid - og lånet kan til enhver tid indfries mod betaling af restgæld. Spar Nord Prioritet tilbyder op til 30 års løbetid og op til 10 års afdragsfrihed. Renten er variabel i forhold til CITA 3 måneder. Lånestørrelsen er minimum 100.000 kr.

Hvem kan få et Prioritetslån?

Prioritetslånet er til dig, som har en halv til en hel million i friværdi i din ejendom, eller måske har penge stående på din konto. Med andre ord er lånet fordelagtigt for dig med lav restgæld, og som kan supplere med noget indestående. Sidstnævnte er dog ikke et krav, men en fordel.

Prioritetslånet tilbydes nye og eksisterende Stjernekunder og StjernePLUS-kunder til finansiering af ejerboliger inden for belåningsværdi 0-80 % og fritidshuse inden for belåningsværdi 0-75 %.

5 fordele ved prioritetslån

  1. Giver dig frihed og fleksibilitet i din boligøkonomi. Du kan låne op til 80 % af din boligværdi.
  2. Du har mulighed for at tilknytte en indlånskonto med høj rente. Jo mere der står på kontoen, jo mindre betaler du reelt i rente på dit lån.
  3. Når du har overskud på din indlånskonto, bliver du direktør i din egen lille bank. Du kan altså bevilge dig selv billigere lån til ny bil, en fritidsbolig eller hjælpe din børn med lån til studier eller ophold i udlandet.
  4. Du bestemmer selv: Det er 100 % dig, der bestemmer, hvad du bruger dit overskud til.
  5. Du kan give arveforskud løbende, så dine arvinger får mere ud af dine penge. De slipper nemlig for at skulle betale boafgift af hele arven.

Har du behov for en mere fleksibel afviklingsform end realkreditlånet, er prioritetslånet altså en god alternativ løsning til dig, hvor du samtidig kan drage nytte af din friværdi.  Ønsker du en gennemgang af din økonomi for at se, om prioritetslånet kunne være en fordelagtig løsning til dig, så kontakt din bankrådgiver for et uforpligtende møde.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt, så vi kan drøfte, om et Prioritetslån er noget for dig som alternativ til dit nuværende realkreditlån.

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes