Uddannelse og udvikling - En vigtig del af jobbet

I Spar Nord har vi en høj medarbejderanciennitet, fordi vi investerer både kroner og timer i at udvikle og uddanne bankens medarbejdere gennem hele deres karriere.

Alle job ændrer sig over tid, så for os er medarbejderudvikling afgørende for at fremtidssikre banken og dens ansatte.

Som medarbejder får du adgang til vores interne kompetence- og uddannelseskatalog, hvor der findes et stort udvalg af diverse uddannelser og kurser. Gennem samarbejdsaftaler med Finanssektorens Uddannelsescenter, Forsikringsakademiet, universiteter samt et udvalg af landets førende konsulenthuse, sikrer vi, at vores medarbejdere får de uddannelsesmuligheder, der er behov for.

Desuden er der mulighed for indgå i diverse netværksgrupper og deltage i interne seminarer.