Lars er Private Banking-kunde: ”I Spar Nord bliver jeg håndteret som en individuel kunde”

Bevægelsesfrihed og individuel bedømmelse overbeviste i sin tid 66-årige Lars Pedersen fra Helsingør om at blive Private Banking-kunde i Spar Nord. Læs om hans oplevelse af at være Private Banking-kunde i Spar Nord Helsingør her.

”Det var en stor lettelse at komme til en bank, der har mulighederne for at håndtere os som en individuel kunde. Vi var førhen i en større bank, hvor vi blot blev sat i en kasse og bare var et nummer i rækken.”
Sådan beskriver 66-årige Lars Pedersen sin oplevelse af at være Private Banking-kunde i Spar Nord sammenlignet med hans forhenværende bank, hvor specielt den bevægelsesfrihed og den individuelle bedømmelse han kunne få i Spar Nord var årsagen til skiftet.

Private Banking i Spar Nord bygger på en holistisk tilgang og et omfattende udbud, der dækker alle aspekter i livet. Hertil får hver kunde tilknyttet en personlig formuerådgiver, der hjælper med at udfolde formuens potentiale både på kort og lang sigt.

Med udgangspunkt i Lars’ samlede formue og hvad han ønsker at opnå, udvikler han derfor sammen med sin rådgiver en individuel formuestrategi ud fra, hvordan han ønsker at leve sit liv - både i dag og i fremtiden:

”Det giver en tryghed at have en personlig sparringspartner, der sidder med fingrene dybt nede i bolledejen og kan give indspark til optimering af min økonomi på et trygt og kvalificeret grundlag.”


Lars Pedersen

Han fortæller yderligere: ”da jeg er 66 år, er det naturligvis ikke den helt store langsigtede strategi, vi laver. Men det giver rigtig god mening i forhold til min fratrædelse på arbejdsmarkedet, hvor vi løbende justerer og laver nye tiltag til formueplanen.”


Flere øjne på tingene

For Lars giver det at have tilknyttet en formuerådgiver tryghed ved siden af at have en daglig bankrådgiver. Forstået på den måde, at han har to at spare med og flere øjne på sin økonomi:

”Min bankrådgiver er altid med på mine møder med min formuerådgiver. Det er rart, at der er flere øjne på. Med begge deres perspektiver kan jeg altid tage beslutningerne på et kvalificeret grundlag.”

Møderne foregår i Spar Nord Helsingør, hvor Lars’ formuerådgiver møder op – og netop det setup synes Lars er stærkt:

”Jeg synes, det er et stærkt setup, at vores formuerådgiver kommer til os, og vi ikke skal komme til ham.”

Der bliver taget hånd om den enkelte

Lars får løbende opkald fra sin formuerådgiver med opdateringer om, hvordan det går med hans investeringer og andre ting, som han bør vide. Og netop det gør, at Lars føler, at der bliver taget hånd om ham, og at han ikke bare er et nummer i rækken:
”Det er rart at føle sig set og opdateret om, hvordan det går. Det gør, at jeg føler, at jeg bliver keret om. Man ved, at de er der, når man har brug for dem, ligesom man ved, at en god tjener kommer med mere brød, når kurven er tom,” fortæller Lars Pedersen og fortsætter:
”Vi værdsætter samtidig den kemi, vi har, hvor vi gensidigt forstår hinanden, og at vi altid kommer ind i en bank, der er åben og levende. Ud fra min oplevelse som Private Banking-kunde kan jeg varmt anbefale Private Banking i Spar Nord til andre.”

Publiceret d.
1. december 2020

Vil du også være Private Banking-kunde i Spar Nord?

Ønsker du at høre mere om, hvad Spar Nord kan tilbyde dig som Private Banking-kunde? Så kontakt os.