Henning om at være Private Banking-kunde: ”En byrde er løftet fra mine skuldre”

At formueoptimere sin økonomi behøver hverken være tidskrævende eller uoverskueligt. Det kan Henning Schaff Andersen fra Frederiksberg skrive under på. Han har nemlig overladt ansvaret til Spar Nord, som hjælper ham med at realisere hans visioner, og indfri det potentiale hans formue rummer.

”Det giver en stor tryghed, at vi har en professionel med ind over vores formue, som er opmærksom på vores økonomiske midler, og hvordan disse kan optimeres. Et område vi som lægfolk ikke har nogle forudsætninger for at vide noget om.”

Sådan beskriver 66-årige Henning Schaff Andersen sin oplevelse af at have tilknyttet en formuerådgiver i Spar Nord Frederiksberg.

Private Banking i Spar Nord bygger på en holistisk tilgang, der dækker alle aspekter i livet. Hertil får hver kunde tillknyttet en personlig formuerådgiver, der hjælper med at udfolde formuens potentiale både på kort og lang sigt.

Med udgangspunkt i Henning og hans hustrus samlede formue og deres ønsker for fremtiden, udviklede de derfor sammen med deres rådgiver en formuestrategi, der ligeledes tog højde for en række komplekse ting i forbindelse med Hennings pension, som han gik på i 2018.

”I forbindelse med min pension var der rigtig mange komplekse ting, som vi skulle forholde mig til rent skattemæssigt. Samtidig har rækkefølgen på, hvordan vi anvender vores midler stor indflydelse på, hvordan vi bliver beskattet. Her var vores rådgiver en kæmpe hjælp og forklarede på en letforståelig måde, hvordan vi skulle gøre tingene,” fortæller Henning Schaff Andersen og fortsætter:

”Det er tydeligt at mærke, at vores rådgiver kan sit kram, og dermed hjælper os til at tage de rigtige beslutninger på et trygt og kvalificeret grundlag.”

Henning Schaff Andersen
Private Banking-kunde i Spar Nord Frederiksberg

Spekulationerne er parkeret

For Henning og hans hustru har dét at være Private Banking-kunde i Spar Nord givet dem et både mentalt og økonomisk råderum. Deres rådgiver tager sig af helheden af deres økonomi, så de har mulighed for at gøre en reel forskel for netop det, de brænder for.

”Det er en stor lettelse, at vi kan parkere alle spekulationer om optimering af vores formue i dagligdagen. Jeg ved, at vores rådgiver følger udviklingen på aktiemarkedet for hurtigt at kunne reagere, hvis noget skulle have indflydelse på vores formue. Netop den tryghed gør, at vi kan sænke skuldrene og fokusere på de ting, der giver os energi,” fortæller Henning Schaff Andersen, og fastslår samtidig:

”Med de udelukkende positive oplevelser vi har haft, kan vi kun anbefale Private Banking i Spar Nord til andre.”

Dedikeret rådgiver

For Henning og hans hustru har specielt den målrettede og dedikerede rådgivning betydet meget i relation til at være Private Banking-kunde i Spar Nord.

”Vores rådgiver har betydet meget for os. Det skyldes hendes faglighed kombineret med empati og engagement. Hun sætter sig altid ind i vores situation, og tilpasser løsningerne efter vores interesser af et ærligt hjerte, fortæller Henning Schaff Andersen og uddyber:

”Det er samtidig også en stor tryghed, at vi ved, at vores rådgiver altid er til rådighed. Vi har et fastnet- og mobilnummer på hende, og hun ringer altid tilbage i løbet af dagen, hvis ikke vi kommer igennem til hende med det samme”  

Publiceret d.
1. december 2020

Vil du også være Private Banking-kunde i Spar Nord?

Ønsker du at høre mere om, hvad Spar Nord kan tilbyde dig som Private Banking-kunde? Så kontakt os.