Banker vil (også) være bæredygtige: Grønne lån vinder frem 

Foto: Shutterstock

Flere banker melder sig på banen i klimakampen og tilbyder nu attraktive fordele til finansiering af bl.a. bæredygtige biler og boliger. Her tager vi et kig på tendensen.

Flyselskaber, der klimakompenserer for deres CO2-udledning. Pant på juice- og saftprodukter. Busser, der kører på el eller biogas. Og butikker, der kræver penge for plastikposer.

I en tid, hvor klimakrisen aldrig har syntes større, er det som om, at bæredygtighed er blevet et fokusområde, uanset hvor man vender øjet hen. Også i den finansielle sektor. I hvert fald er flere danske banker begyndt at tilbyde attraktive fordele i form af lavere renter og gebyrrabatter til finansiering af bl.a. brændstofbesparende biler.

Med sin nylige lancering af BæredygtigBil er Spar Nord ingen undtagelse. BæredygtigBil er et billån, der kompenserer kundernes kørsel med 150 procent gennem CO2-kompensation i hele lånets løbetid. Det sker gennem støtte til FN-godkendte projekter, der har til formål at nedbringe mængden af CO2​ i andre dele af verden. På den måde får alle kunder i Spar Nord mulighed for at køre grønt. Det fortæller Ole Madsen, der er kommunikationsdirektør i Spar Nord.

Indtil videre har vi set, at markedet for grønne billån kun har fokuseret på hybrid- og elbiler, men når vi ser på vores kunder, er det tydeligt, at der også er behov for et grønt lån til almindelige biler. Derfor har vi sat os for, at alle vores billån i fremtiden bliver grønne – uanset om kundernes biler kører på diesel, benzin eller el.
Ole Madsen
Kommunikationsdirektør, Spar Nord

Det første grønne skridt

Spar Nord er langt fra den første danske bank, der præsenterer et bæredygtigt billån. Hvor langt de fleste banker fokuserer på at gøre det attraktivt at vælge en klimavenlig bil, har det dog været vigtigt for Spar Nord at kunne tilbyde finansiering af klimavenlig transport til alle biler uanset brændstofkilde.



- Vi respekterer vores kunders bilvalg – og det faktum, at det ikke er en mulighed for alle at købe en el- eller hybridbil. Derfor har det også været vigtigt for os at tilbyde et billån, som ikke udelukkende tilgodeser de kunder, der har råd til at investere i bæredygtige biler, lyder det fra Spar Nords kommunikationsdirektør Ole Madsen.

Det er dog ikke kun inden for bilfinansiering, at bæredygtighed har vundet indpas i banksektoren. Flere af Spar Nords konkurrenter tilbyder bl.a. attraktive lånefordele til energioptimering af boligen, ligesom at formuende kunder flere steder kan foretage bæredygtige investeringer, som på den ene eller anden måde har en positiv effekt på miljøet.

Spørger man Spar Nords kommunikationsdirektør Ole Madsen, vil den grønne bølge også brede sig til andre produkter i Spar Nord fremover.

- Klimakrisen og det generelle fokus på ansvarlighed har gjort det mere relevant end nogensinde at tilbyde bæredygtige udlånsprodukter, der påvirker den grønne omstilling positivt. Derfor er det også et stort fokusområde for os, hvordan vi kan gøre vores produkter mere bæredygtige. Til en start synes vi, det er en god idé at bruge et redskab som CO2-kompensation, siger han.

?
Hvad er klimakompensering?

Klimakompensering er en måde, hvorpå vi som bank kan tage ansvar for den CO2-udledning, vi er med til at forårsage ved at finansiere bilkøb af benzin- og dieselbiler. Det sker gennem køb af såkaldte klimakvoter godkendt af FN. Det vil sige, at vi betaler til projekter, som har til formål at nedbringe udledningen af CO2, f.eks. ved at plante træer, der kan holde på de fossile brændstoffer, så de ikke slipper ud i atmosfæren. Eller ved at investere i vindmølleprojekter, der reducerer udledningen af CO2.

Vil du gerne bidrage (yderligere) til den grønne omstilling? Med et grønt billån fra Spar Nord kompenserer vi din kørsel med 150 pct. i hele lånets løbetid gennem støtte til CO2-reducerende tiltag. Vi kalder produktet BæredygtigBil. Læs mere om det her.

Vil du have et tilbud på finansiering?

Har du brug for et godt råd eller en hjælpende hånd? Så kontakt os her.

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes