ABC til investering: 17 ord, du skal kende og forstå

Afkast: Afkastet er et udtryk for, hvor god din investering har været. Kort sagt: Hvor meget din investering er vokset eller har tabt i værdi. Det vil sige, at afkastet både kan være positivt og negativt. Afkastet består af kursændringerne på dine værdipapirer plus det eventuelt udbetalte udbytte, som typisk bliver udbetalt én gang årligt, hvis du har investeret i et udbyttebetalende selskab.

Aktier: Når du investerer i en aktie, betyder det, at du bliver medejer af den virksomhed, der har udstedt aktien. Som aktionær har du derfor ret til at få del i selskabets eventuelle overskud. Stiger kursen på din aktie, vil du ligeledes tjene penge, når du sælger den igen. Som tommelfingerregel løber du en højere risiko ved at investere i aktier kontra obligationer. Det skyldes bl.a., at du som aktionær er blandt de sidste, der får dine penge tilbage, hvis selskabet, du har aktier i, går konkurs.

Depot: For at kunne investere dine midler direkte i aktier, obligationer og andre værdipapirer skal du først og fremmest have oprettet et depot. Det er en slags digital konto, hvorfra du selv kan købe og sælge værdipapirer. Dit depot kan tilgås i netbanken, hvor du dagligt kan følge med i, hvordan det går med din formue.

Formue: Ved formue forstås alt, hvad du ejer. Din formue omfatter altså både de penge, du har stående på din konto og din pensionsopsparing, men også andre aktiver såsom bil, båd, værdipapirer og friværdien i din bolig.

Indskydergaranti: Det er en garanti, som sikrer dine frie midler op til en vis grænse i tilfælde af, at din bank skulle gå konkurs. Grænsen er fastsat til 100.000 euro uanset pengeinstitut. Det svarer til ca. 750.000 kroner. Læs mere om reglerne for indskydergaranti. 

Inflation: Udtrykket henviser til den generelle prisstigning på varer og tjenesteydelser, som reducerer din købekraft. Det vil sige, at dine penge bliver mindre værd, end de var før prisstigningen.

Investeringsforeningsbevis: Et investeringsforeningsbevis, også kaldet et investeringsbevis, er et værdipapir, der består af enten flere aktier, obligationer eller en kombination af aktier og obligationer. Det kan være en fordel at investere i investeringsforeningsbeviser, da du på denne måde opnår en langt større risikospredning, end hvis du investerer hele din opsparing i den samme aktie eller obligation.

Obligationer: En obligation er et værdipapir, som enten bliver udstedt af en virksomhed, et realkreditinstitut eller staten. Når du investerer i en obligation, svarer det altså til, at du låner dine penge ud til én af de førnævnte udstedere, som til gengæld skal udbetale renter til dig. Sammenlignet med aktiehandel er investering i obligationer generelt forbundet med lav risiko. Det skyldes, at kursen typisk svinger mindre på obligationer end på aktier. Til gengæld er det forventede afkast også tilsvarende lavere.

Pulje: En pulje er ligesom et depot en slags konto i din bank, som du kan indbetale penge til, hvorefter banken investerer pengene i værdipapirer. Fordelen ved puljeinvestering er dels, at dine investeringer bliver spredt over flere forskellige værdipapirer, end du typisk selv har mulighed for ved individuel investering. Dernæst bliver dine investeringer løbende overvåget og tilpasset af bankens investeringseksperter.

Vær opmærksom på, at det kun er pensions- og børneopsparinger, der kan investeres i puljer.

Rente: Begrebet dækker over den ydelse, du løbende betaler til banken, hvis du har optaget et lån. Dette kaldes udlånsrente. I visse tilfælde kræver banken, at man skal betale for at have formuen opbevaret i banken. På banksprog kaldes dette for negative renter. I Spar Nord gælder det indlånskunder med over 100.000 kroner i frie midler samt kunder med en pensionsopsparing på over 25.000 kroner.

Risikospredning: Når du ønsker at investere, vil din bankrådgiver typisk anbefale dig at sprede dine penge på mange værdipapirer evt. via en investeringsforening for at minimere risikoen for tab. Dette kaldes også for risikospredning.

Risikovillighed: Risikovillighed er en vurdering af, hvor stor risiko du har lyst til at løbe ud fra din mavefornemmelse. Uanset hvad du vil investere i, er banken forpligtet til at vurdere både din risikovillighed og tabsevne for at kunne rådgive dig bedst muligt. Groft sagt: Hvor stor en risiko du er villig til at løbe, og hvor stor en risiko du økonomisk kan tåle at påtage dig.

Standardafvigelse: Begrebet er et mål for, hvor meget et værdipapir svinger i afkast henover en given periode. Tallet er derfor vigtigt at kende, når du skal vurdere risikoen ved en given investering. Afkastet på et værdipapir med en lav standardafvigelse svinger som udgangspunkt meget lidt – og vice versa.

Tabsevne: Udtrykket dækker over, hvor stor risiko du har råd til at løbe, når du investerer. Kort sagt: Hvor afhængig du er af din investering. Din tabsevne er bl.a. én af de ting, du vil blive spurgt ind til, når banken skal vurdere din investeringsprofil.

Tidshorisont: I investeringssammenhænge er tidshorisont defineret ved det tidsrum, der går fra, du har investeret pengene, indtil du forventer at skulle bruge pengene igen. Med andre ord: Hvor længe du er villig til og har mulighed for at undvære pengene. Din tidshorisont er bl.a. afgørende for bankens anbefalinger til investeringens sammensætning. Har du en lang tidshorisont, anbefaler banken generelt flere aktier, end hvis tidshorisonten er kort.

Udbytte: Hvis du har investeret dine penge i et udbyttebetalende investeringsbevis eller et aktieselskab, betyder det, at selskabet kan udbetale udbytte – typisk én gang årligt. I modsætning til afkastet kan udbyttet derfor kun være positivt eller ingenting, og det siger heller intet om, hvor god din investering har været. Her skal du i stedet kigge på afkastet.

Værdipapir: Et værdipapir er et digitalt købsbevis, der angiver, at du ejer en andel af noget eller har et tilgodehavende. Der findes mange forskellige typer af værdipapirer. De mest kendte er aktier og obligationer og investeringsforeningsbeviser.