5 ting, banken kigger på, når du vil låne til en bolig

Uanset hvad du skal låne penge til, er banken interesseret i at lære dig bedre at kende for at kunne rådgive dig bedst muligt. Her får du overblik over, hvad du vil blive spurgt ind til, når du vil låne penge til en bolig i Spar Nord.

Hvilke ønsker har du for din nye bolig i forhold til beliggenhed og beskaffenhed? Hvilke planer har du for fremtiden? Og hvad vil du gerne have råd til i din nye tilværelse som boligejer? Det er blandt andet spørgsmål som disse, som din bankrådgiver vil afdække, når du går i banken med et ønske om at låne penge til en bolig. Og det er faktisk for din egen skyld.

Afdækningen skal nemlig sikre, at du som kommende boligejer fortsat kan leve det liv, der giver værdi for dig, og at du ikke kommer til at lide afsavn, fordi boligudgiften bliver for dyr. Inden du går i banken, er det derfor en god idé at overveje, hvor mange penge du ønsker at have til forbrug efter boligkøbet, så du sammen med din bankrådgiver kan lægge en realistisk plan for fremtiden. Husk på, at banken er din økonomiske sparringspartner, der ønsker at finde den mest optimale løsning til lige netop dig.

Når det er sagt, er alle banker i landet underlagt lovgivning i forhold til, hvad der som minimum kræves ved lån af penge til boliger. Der kan dog være forskelle i kreditvurderingen fra bank til bank. Her i artiklen kan du blive klogere på, hvad du bliver vurderet på, når du vil låne penge til en bolig i Spar Nord. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen af kriterierne kan stå alene. Bankens vurdering vil nemlig altid bero på en helhedsvurdering af din økonomiske situation og dine fremtidsplaner.

Nedenfor følger de fem kriterier, som banken kigger på:

1
Din opsparing og formue

Når du vil låne penge til en ejerbolig, kræver loven, at du som minimum kan betale 5 pct. af købesummen kontant + 5 pct. af de omkostninger, der er forbundet med at låne til boligen. Koster boligen 1.000.000 kr., skal du altså som minimum have 50.000 kr. stående på en konto. 

Det er dog ikke kun kontant opsparing, som banken lægger til grund for kreditvurderingen. Din samlede formue kan nemlig også bestå af andre aktiver som f.eks. værdipapirer eller en bil.

2
Din gæld

Banken vil også se på, hvor meget gæld du har, og beregne din gældsfaktor. Det er et tal, der viser, hvor meget gæld du har i forhold til din indkomst. Når gældsfaktoren overstiger 4, siger man, at der er tale om en høj gældsfaktor, og det medfører ifølge lovgivningen visse krav ved køb af ejendom.

3
Dit rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage til forbrug og opsparing, når alle faste udgifter og skat er betalt. Det skal altså dække udgifter som mad, tøj, fornøjelser og gaver.

Som udgangspunkt har banken en tommelfingerregel for, hvor stort rådighedsbeløbet bør være ved boligkøb afhængigt af husstandens sammensætning og samlede indkomst. Der kan dog være store individuelle forskelle på, hvor meget eller hvor lidt vi har brug for at have til rådighed for at kunne leve det liv, vi ønsker. For nogle vil bankens anbefalede rådighedsbeløb ikke være tilstrækkeligt til at leve på den måde, der giver mening og værdi for dem, mens det for andre vil være mere end rigeligt. Derfor er det yderst væsentligt at kigge på, hvad man har brugt historisk.

4
Dit forbrug

Hvor stor en del af din indkomst, der går til forbrug, og hvad du bruger dine penge på, kigger banken ikke på. Det vigtigste er, at der er harmoni i din økonomi. Kort sagt skal dit rådighedsbeløb være så stort, at det kan dække det forbrug, du ønsker.

5
Din personlige profil

I kreditvurderingen tager banken højde for, hvilken livsfase du befinder dig i. Er du ung, og har du været under uddannelse, har du formentlig haft begrænset mulighed for at spare op. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du må vente med at købe bolig, da det er en helhedsvurdering, der ligger til grund for kreditvurderingen. Det væsentlige er, at du på sigt er i stand til at betale dit lån tilbage.

Publiseret:
3. december 2019